3 vilde haveidéer til hende, der gerne vil bruge mere tid i haven

Synes du heller ikke, du får brugt nok tid i haven? Og her mener vi ikke tid på gartneri eller andre praktiske tiltag, men tid på bare at nyde haven. Hvis svaret er “nej”, så kan det være, at din have trænger til at blive piftet op!

Hvis du sukker efter en mere attraktiv have, så læs med her og find inspiration til din næste haveidé!

Oplev varmen i kulden i et vildmarksbad

Forvirret over den kontrastfyldte overskrift? Det er forståeligt, men det er netop det, man kan i et vildmarksbad. Et vildmarksbad er et slags udendørs badekar, som typisk varmes op af brænde. Vildmarksbadet er blevet enormt populært i et koldt land som Danmark, netop fordi kontrasten mellem den kolde luft og det varme vand giver rent velvære! Du kan få vildmarksbad i glasfiber, træ og plast og i forskellige designs, så der er rig mulighed for at finde et bad efter din smag!

Et vildmarksbad er desuden en fed oplevelse at byde ens gæster over på, når I får besøg. Og så tror vi faktisk også, at det er lige præcis i et vildmarksbad, at et glas vin smager bedst!

Tag hyggen med ud på en stor terrasse

Er der noget så hyggeligt som en sommeraften på terrassen? En stor udendørs terrasse giver anledning til at spise aftensmaden udenfor, til at grille eller til at nyde et glas vin udenfor. En fornuftig terrasse fuldføres med gode siddepladser, en grill og eventuelt varmelamper – hvis I ønsker at kunne bruge den flere dage om året! Hvis I godt kan lide at holde udendørs fester, er det desuden endnu mere oplagt at anrette en terrasse!

Yderligere kan du naturligvis pynte den med potter, planter og blomster – lige som du ønsker det!

Træhytte

Det kan også være, at en træhytte lige er det rigtige for dig! En træhytte tilvejebringer et hav af muligheder! Den kan være indrettet som ekstra husplads, hjemmefitness, hjemmebiograf eller måske endda en sauna! Det er kun fantasien, der sætter grænser for de muligheder, man har med en træhytte! Hvad fantaserer du om?