Få bundet de smukkeste buketter


Få bundet de smukkeste buketter

Kunne du godt tænke dig at overraske din partner med en buket blomster? Blomster kan rigtig meget. Det er en fin måde at vise, at du tænker på nogen på, og der kan være stor betydning i det valg af blomster og farver, du har været med til at tage. Hvis du intet ved om blomster og ikke føler, du har styr på, hvad der ser flot ud sammen, kan du også lade blomsterhandleren lave buketten med frie tøjler. Så ved du i hvert fald, at der er tænkt over sammensætningen.
Man behøver ikke altid en anledning for at give blomster. En del tænker, at det primært er som værtindegaver, til en fejring eller til valentinsdag, men rigtig mange mennesker sætter næsten endnu større pris på det, hvis man modtager en buket blomster som en overraskelse på en ganske almindelig hverdag. Det er også noget af det, der kan sætte spræl og farver i en ellers minimalistisk og gråtonet stue.
Find de rette blomster for sæsonen
Der er forskel på, hvilke blomster der blomstrer på forskellige tider af året. Selvom mange blomstersorter kommer fra udlandet og bliver importereret, betyder det altså ikke, at du har adgang til alle sorter hele året. Der vil være forskellige, der er i højsæson, men derfor kan man sagtens sammensætte en fin buket alligevel. Noget af det, der også er blevet meget moderne, er at lave vilde buketter, der er lidt mere rodede. Mange sætter pris på at bryde det meget fine look med noget mere vildt og vindblæst.
Måske du ved, at din kæreste har en yndlingsblomst? Så er det bare med at få snakket med blomsterhandleren om, hvorvidt det er muligt at få den med i buketten – så er du i hvert fald helt sikker på, at der er noget, der falder i god jord, når du kommer hjem.





