Den perfekte værtindegave

08/06/2020

Den perfekte værtindegave

08/06/2020

Danmark er så småt ved at lukke op igen, og vi kan endnu engang invitere vores familier og venner på besøg. Vi kan med andre ord begynde at planlægge sommerfesterne i haven. Vi må nemlig endnu engang samles med vores nærmeste uden at det skal foregå over Skype – og det er der helt sikkert mange, der gerne vil udnytte i den kommende tid. Der kommer derfor helt sikkert ikke til at være mangel på hverken sommerfester, middagsselskaber eller lignende – og det er her værtindegaven kommer i spil. Det er nemlig – som bekendt – almindelig høflighed, at man medbringer en værtindegaven til festens arrangør som en tak for invitationen. Men hvad kan man egentlig give som værtindegave? Vi har samlet nogle forslag til dig lige her.

Den hjemmelavede gave

En hjemmelavet gave er en god ide, hvis du er inviteret hjem til et familiemedlem eller en ven/veninde, som har brugt dagen på at kokkerere et lækkert måltid. Du kan på den måde enten bidrage til måltidet, for eksempel med en hjemmelavet dessert eller en sød snack (husk dog lige at aftale det med værtinden først) – eller du kan give en anden gave, som du også selv har brugt tid på. Det kan for eksempel være, hvis du er god til at strikke eller hækle, så kan du for eksempel lave et par grydelapper eller nogle klude, som er så populære for tiden. Det giver dig samtidig mulighed for at give dem en gave, som er tilpasset perfekt til dem, deres behov og ikke mindst deres yndlingsfarve. Den bedste gave er altid den gave, som man selv har brugt tid på at lave og som man virkelig har lagt hårdt arbejde i, så det er bare at gå i gang i god tid inden sammenkomsten.

Gavekurven

Hvis du ikke er den store strikker eller hækler, og hverken laver din egen marmelade eller creme, så kan du altid lave din egen gavekurv. Snor og Snor tilbyder nemlig at man kan sammensætte sin helt unikke gavekurv ud fra deres delikatesser fra hele verden – en gourmet gavekurv uden lige. Du har på den måde selv haft en finger med i spillet, da du har valgt alt indholdet – og der er et kæmpe udvalg at vælge imellem. Du kan blandt andet vælge mellem diverse drikkevarer, slik, chokolade, kager, øl, vin, pesto, salsa, dressinger og en masse andet lækkert tilbehør til tapas. Du kan således vælge lige det, som du ved, at din veninde eller dit familiemedlem ville elske.