Gør din have sommerklar: 3 tips til en have i topform

Har du planlagt en sommerferie, eller skal du bare være hjemme og hygge med familien? Hvis du er en af dem, der ikke drager afsted på sommerferie, så har du måske tænkt på, hvad du skal bruge tiden på. En rigtig god idé, som du kan få timevis til at gå med, det er at gøre haven sommerklar.

I denne guide får du inspiration til, hvordan du kan få din have til at skinne efter efterår og vinter, hvor den som regel trænger til en kærlig hånd. Skal din have shines op? Så læs med videre.

Plant blomster i havens krukker og bede

Sommeren er over os, hvilket vil sige, at forårsblomsterne har spiret og blomstret. Derfor er det nu tid til at plante blomsterne over i havens krukker og bede. Du kan naturligvis også købe planter og blomster fra et havecenter, hvis du ikke har nogen i haven, som du vil plante videre.

Fra juni af er vejret varmt nok til, at du nu kan sætte frostfølsomme planter ud i haven og lade dem pryde udsigten fra vinduet i køkkenet. Med blomster, planter, buske og hvad haven ellers byder på, så kan du let sætte et unikt præg på haven. Du kan være med til at skabe et sted, der indbyder til afslapning, så du kan læne dig godt tilbage og nyde duften af blomsterne, og fuglene der kvidrer.

Her er et par tips, du kan drage nytte af, når du planter blomster i krukker:

  • Sørg for, at der er hul i bunden af potten, således at vandet kan løbe fra, hvis du vil undgå, at blomsternes rødder rådner.

  • At komme ud med vandkanden hører sig til havearbejde. Er det en varm sommer, er det en god idé at vande dagligt.

  • Planter i krukker kan ikke hente næring fra jordens dyb, hvorfor du med fordel kan gøde dine potteplanter for at hjælpe dem godt på vej.

Lav et højbed

Ønsker du at pifte din have ekstra op, og har du grønne fingre, så kan du jo lave dit helt eget højbed. Med et højbed kan du plante tidligere, da jorden varmes hurtigere op. Derudover er det en god måde at organisere din have på, da du kan adskille tingene tydeligt.

I forbindelse med et højbed i haven skal du overveje følgende:

  • Hvad skal der plantes?

  • Hvilket jord skal der i?

Her kan du for eksempel overveje højbedsmuld, som indeholder mange næringsstoffer og kan optage meget vand, så du ikke skal vande dine planter så tit.

Ryd op og få den til at skinne igen

Efter efterår og vinter så trænger haven uden tvivl til en kærlig hånd. Her er en liste med et par af de ting, du kan gøre, hvis du ønsker at gøre haven sommerklar og få den til at skinne som solen:

  • Riv grene og blade væk fra græs og blomsterbede.

  • Beskær buske, træer og stængler.

  • Lug ukrudt.

  • Rens terrassen.

  • Rengør drivhuset.

  • Slå græsset.