
Vi ved godt, at tøj- og tekstilindustrien er én af de mest forurenende industrier i verden. Det er hverken godt for klimaet, miljøet, vandkvaliteten eller for de mennesker, som står med produktionen i hænderne. Derfor er det vigtigt at bruge det tøj vi allerede har og derfor have noget, som vi kan bruge meget og længe.
Tøj, som kan bruges til alt
Det er smart at have tøj liggende, som kan bruges i mange forskellige situationer og i mange sammenhænge. Sorte business bukser, som kan styles med lidt af hvert, bruges casual og i fine sammenhænge kan bruges mange gange, og det er det, vi skal gå efter i tøjskabet. Det nytter ikke noget at købe nyt, bruge det få gange og så skille sig af med det eller lægge det inderst inde i skabet. Vi skal eje tøj, som kan holde og bruges længe, for der er ikke ressourcer nok til, at vi skal have nyt hele tiden.
Vær kreativ og prøv forskellige looks med det tøj, du allerede har. Måske kan det piftes op med den top, som ikke har været brugt længe, og som ligger aller nederst i bunken? Hvis tøjet er behageligt, så har vi lettere ved at få det brugt igen, så tænk også over dette, når du trykker nye varer ned i indkøbskurven – vil du få det brugt nok? kommer det til at sidde behageligt?
Det simple tøjskab
Et tøjskab kan virke meget mere motiverende, hvis man ikke skal bruge lang tid på at finde noget frem hver eneste dag. Med færre tøjstykker simplificerer man beslutningerne og der er ikke helt så meget at tage stilling til om morgenen. Hav derfor kun det, du finder rart og behageligt at gå i, og se, om ikke det er blevet tid til at lave en større oprydning, så tøjskabet bliver mere overskueligt og rarere at tilgå.