Hvordan finder du det mest miljøvenlige tøj?

17/02/2022

Hvordan finder du det mest miljøvenlige tøj?

17/02/2022
Er du en af dem, der gerne vil gøre en forskel og købe bæredygtigt, men ikke ved hvordan du skal gribe det an? Det er du helt sikkert ikke alene om. Tøjproduktionen er en belastning for klimaet, og derfor vil mange også gerne købe tøj, der er produceret miljøvenligt. Men hvad skal man egentlig kigge efter?  Det kan være enormt svært at gennemskue, hvilket tøj der egentligt er det mest bæredygtige, fordi der findes mange forskellige mærkninger. Desuden er begrebet ‘bæredygtighed’ lidt uklart, og virksomheder bruger det også forskelligt. Her har vi samlet et par gode råd til, hvad du skal holde øje med, hvis du gerne vil købe mere miljøvenligt tøj. Har du brug for et konkret sted, er By Green Cotton et godt eksempel på en virksomhed, der laver tøj, med stor omtanke på miljøet. 

Hvad er bæredygtighed egentlig?

Bæredygtighed, i forbindelse med tøj, handler især om at fremstilling sker uden det er til skade for miljøet. Der skal med andre ord ikke bruges flere ressourcer, end naturen selv kan nå at genskabe. Det er en svær vurdering, og handler blandt andet også om brugen af kemikalier, vand mm.. 

Disse miljømærkninger kan du kigge efter

Alle virksomheder kan sige, at deres tøj er bæredygtigt. Derfor er det en god ide at kigge efter en certificering, hvis du gerne vil være sikker. Der findes overordnet fire forskellige miljømærkninger, som du kan holde øje med. 
  • Svanemærket
  • EU-Blomsten
  • Oeko-Tex
  • GOTS 
Der er forskel på de forskellige mærker, som du bør være opmærksom på. Produkter med Svanemærket, er inden for deres område, blandt de mindst miljøbelastende. Men det betyder ikke nødvendigvis at de er miljøvenlige. Omtrent det samme gør sig gældende for EU-Blomsten, men den gælder dog i hele Europa.  Oeko-Tex stiller blandt andet krav til at farvestofferne testes for kræft- og allergifremkaldende stoffer, tungmetaller mm. Det handler i ligeså høj grad om sundhed, som økologi.  GOTS-certificeringen er den mest krævende certificering at opnå. Der stilles høje krav til alt fra arbejdsforhold, økologi, farvestoffer, emballage, vandforbrug mm. Derudover skal tøjet bestå af minimum 95% økologisk bomuld. Det er dermed den bedste certificering du kan gå efter, når det kommer til miljømærkninger på tøj.