Optimer din garderobe, så den står knivskarpt

17/02/2022

Optimer din garderobe, så den står knivskarpt

17/02/2022
Kvinder har meget tøj - de fleste har i hvert fald. Garderoben er et inspirerende sted, hvor du  gør dig klar til en dag på jobbet, en festlig aften i byen og alt der imellem. Der findes mange måder, hvorpå du kan optimere din garderobe, så den passer perfekt til dig og din mængde af tøj. For at skabe blikfang i garderoben, kan du blandt andet lave din helt egen bøjlestang og redesigne din kommode eller skab, så selv de kedelige opbevaringsløsninger, får et unikt og personligt look. 

Lav din egen bøjlestang og giv den et personligt look

Det er en skam, hvis alle dine smukke kjoler er gemt væk helt bagerst i skabet. En nem måde, at få dit yndlingstøj ud i dagens lys, er med en bøjlestang som kan hænge i soveværelset eller dit walk-in-closet. Der findes mange forskellige bøjlestænger på markedet, men hvis de ikke passer i målene eller looket, er en god metode at lave en selv. Det kræver faktisk ikke så meget, og du kan lave den af mange forskellige elementer.  Først og fremmest skal du have fingrene i en bøjlestangsholder, som kan holde stangen oppe. De kommer i mange varianter, og kan både være til montering på væggen eller i loftet. Nu skal du finde ud af, hvad der skal udgøre din bøjlestang - og her er der plads til kreativitet. Det kan være alt fra en gren du har fundet i skoven, vandrør, et gammelt kosteskaft eller noget helt fjerde. 

Gør noget ekstra ud af dit gamle skab eller kommode

Uanset om dit tøj primært er opbevaret i en kommode eller et skab, har du mange muligheder for at gøre møblerne lidt ekstra lækre. Du kan male møblet i en ny og spændende farve eller skifte greb og ben ud. Bor du et ældre hus eller lejlighed, kender du sikkert til problemet med skævt gulv. Det kan være død irriterende, fordi dit møbel ikke står helt lige. Stillefødder kan løse det problem for dig. De monteres blot under møblet og kan justeres i højden, så dit møbel igen kommer til at stå i vatter. Med få simple metoder, kan du altså få dit gamle møbel til at fremstå helt nyt igen.