Privatleasing af bil giver større frihed

Drømmer du om at kunne køre rundt i en superlækker bil, men er du samtidig bekymret over de medfølgende økonomiske uforudsigeligheder? I det tilfælde er privatleasing af bil måske noget for dig.

Vær kørende – også økonomisk

De fleste af os tiltrækkes af det stilfulde ved at komme kørende i en smart bil og med privatleasing af bil, har alle muligheden for at køre i deres drømmebil. De fleste, der tilbyder leasing af bil, har bestemt en engangsbetaling, hvorefter du skal betale et fast månedligt gebyr. Gebyret afhænger selvfølgelig af bilens størrelse og værdi. Derved dækkes der ind for service, vedligeholdelse og vejhjælp – det kan dog variere fra firma til firma, hvad der præcist er inkluderet i betalingen. Så når du leaser din bil, slipper du altså for uventede udgifter i forbindelse med bilen, og du har derfor lettere ved at lægge et troværdigt budget.

Færre bekymringer og flere muligheder

En fordel, der er vigtig at pointere ved leasing af bil, er, at du heller ikke behøver tænke ét sekund på gensalgsværdien, da du blot ved afslutning af den aftalte leasing-periode skal levere bilen tilbage til forhandleren. Som ved et normalt køb af bil kan du ved leasing også vælge en brugt bil. Det vil sænke både engangsbetalingen og det faste månedlige gebyr. For dig, der synes, det koster for mange penge at lease en ny bil, vil det derfor være en overvejelse værd at lease en brugt i stedet. Der findes en anden variant af privatleasing, flexleasing, som udmærker sig ved leasing af specielle og dyre biler. Flexleasing er for eksempel ofte brugt, hvis man søger en specialbil indhentet fra udlandet til en kortere periode – bilferie i sommermånederne bl.a. Ved flexleasing betales registreringsafgiften over en given periode. Det giver dig en mindre kapitalbinding at betale registreringsafgiften i rater.