Sådan kommer du i gang med din egen terrasse

Hvis du har en have, er det helt oplagt også at have en terrasse. Din have fungerer perfekt, når du har brug for at slappe af og trække dig tilbage. Når du har en terrasse, kan du sidde netop der og nyde solen eller nyde udsigten til din have.

Det er der, du kan sidde og spise din frokost om sommeren, drikke kolde drinks med dine venner eller grille med din familie. Hvis ikke du allerede har en terrasse, kan du her få en guide til, hvordan du kommer i gang med at lave en.

Hvor skal din terrasse ligge?

Du skal først og fremmest finde ud af, hvorhenne i din have din terrasse skal være. Når du skal finde det rette sted til din terrasse, skal du blandt andet tænke over, hvor solen oftest er henne. Desuden kan du tænke over, hvor det blæser mest henne i din have. Hvis du skal få mest brug ud af din have, skal den helst ligge et sted med meget sol og uden så meget vind.

Du kan f.eks. lave en terrasse, der støder op til dit hus, men det kan også være en fritstående terrasse bagerst i din have.

Udvælg de rette materialer

Du kan lave en terrasse af mange forskellige materialer. Når du skal udvælge materialer, kan du tænke over, hvad der falder i din smag, hvad der passer til din bolig, hvad der er mest praktisk, hvad der passer til dit budget osv. Der er mange forskellige faktorer, der kan spille ind.

Du kan f.eks. bygge en træterrasse, men du kan også lave en terrasse af fliser eller sten. Der er ikke nødvendigvis noget, der er lettere at arbejde med end andet, så det kommer mest an på, hvilket look du er mest til.

Desuden skal du finde diverse andre materialer, som du får brug for. Det gælder f.eks. sådan noget som stenmel, hvis du lægger en terrasse af fliser.

Skal du lave din terrasse selv?

Dernæst skal du tage stilling til, hvorvidt du vil lave din terrasse selv. Hvis du er vild med nye projekter og udfordringer, skal du bare springe ud i det. Men det kan også være, at du hverken har mulighed for eller lyst til at bygge den selv. Hvis du gerne vil have hjælp til at bygge din terrasse, kan du f.eks. kontakte en anlægsgartner.

En anlægsgartner kan hjælpe dig både med planlægningen og det praktiske arbejde.

Find de sidste ting til din terrasse

Når du står med en færdig terrasse, mangler du bare at gøre den helt til din egen. Du kan f.eks. gå på jagt efter nogle møbler, der passer til dine behov. Desuden kan du pynte din terrasse med nogle krukker med blomster i, lanterner, et bålsted el.lign.

Hvis din have ligger et sted, hvor der alligevel blæser en del, kan du altid overveje at sætte et hegn op, som kan give noget læ til én af siderne.