Skøn indeni og udenpå – uden kemi og allergi

Skønhed betyder mange ting, og man vil helt sikkert få forskellige definitioner og opfattelser af begrebet, uanset hvem man spørger. Måske opnår du en følelse af skønhed, når du spiser et dejligt og nærende måltid mad? Måske føler du dig smukkest, når du smiler og griner sammen med din familie? Eller måske handler det for dig om at sætte tid af til at forkæle dig selv med en god ansigtsmaske og en lækkert nyt sæt tøj?

Der findes ingen rigtig og forkert definition på skønhed – heldigvis! Derfor kan vi dog godt lade os inspirere af hinanden og lære nye måder at værdsætte og ære os selv og vores krop på. Læs med her, og få gode råd til små ændringer i hverdagen, der kan forstørre din daglige følelse af ægte skønhed.

Forkæl dit ydre

Uanset om vi vil det eller ej, handler skønhed unægtelig ofte om udseende og vores ydre præsentation over for omverdenen. Påklædning, makeup og hår er vigtigt for mange mennesker, og de fleste vil nok kunne nikke genkendende til at have skufferne fulde af produkter, miksturer og cremer, der alle lover at forskønne os på den ene eller den anden måde. Hvis du virkelig ønsker at gøre noget godt for din krop, bør du dog ikke bare stole blindt på reklamerne. Den moderne skønhedsindustri er nemlig forholdsvis ringe reguleret, og som resultat indeholder en stor del af de populære produkter, vi lokkes til at købe, hormonforstyrrende stoffer og allergifremkaldende ingredienser. Der findes heldigvis også meget allergivenlig kosmetik, der tager hensyn til din hud og sætter dit helbred som første prioritet. Du behøver derfor hverken gå på kompromis med udseende eller budget, hvis du vælger at skifte indholdet i din kosmetikpung ud med mere allergivenlige resultater – og din hud vil med garanti takke dig på den lange bane!

Næring til dit indre

Kost, ernæring og hvad vi vælger at putte i munden har helt uundgåeligt stor indflydelse på vores energiniveau, samt hvordan vi generelt har det. Vi kender nok alle sammen til den følelse af ubehag og lede, der kan indtræde på sofaen efter et måltid mad, der var enten for stort, for salt eller bare forkert. Det kan være svært at bryde usunde vaner, især når det kommer til mad og spisning. Hvis du ønsker at opnå forbedringer med din kost, kan du med fordel begynde med helt små skridt. Måske udelader du det røde kød i aftensmaden et par gange om ugen eller griber til frugtskålen i stedet for vingummierne under fredagsfilmen. Du vil hurtigt lære at sætte pris på de gode, rene råvarer, og pludselig virker det måske slet ikke så slemt at spise sundere og mere friskt.