Oplev et spændende og udfordrende job som vindmølleoperatør

At blive vindmølleoperatør ligger måske ikke i top 10, når man bliver spurgt til, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med. Det betyder dog ikke, at jobbet er kedeligt. Nej, tværtimod. Jobbet som vindmølleoperatør kan både være eventyrlysten og varierende. Dette skyldes i særdeleshed, at man både har mulighed for at arbejde on- og offshore. Jobbet har flere forskellige specialer, hvilket gør det muligt at arbejde med vindmøller på flere forskellige måder.

Speciale i vingeproduktion

Vindmølleoperatører med speciale i vingeproduktion arbejder primært med støbeprocesser samt fremstilling, klargøring og vedligehold af forme. Derudover indeholder arbejdet en del reparationer og finish af vingedele, så kvaliteten er i top. Arbejdsopgaverne omfatter opgaver med udformning af vingeprofiler samt med hele støbeprocessen fra start til slut og den efterfølgende bearbejdning.

Speciale i mekanik og montage

Vindmølleoperatører med speciale i mekanik og montage arbejder primært med installation, montage og afmontering af vindmøllerne. Derudover udfører de kvalitetsmålinger, fejlfindinger samt udarbejder dokumentationer i forbindelse med arbejdet. Derudover udfører de servicefunktioner i forbindelse med montageproduktion samt løbende eftersyn og reparationer af vindmøllerne, der er i drift.

Montør og servicetekniker

I vindmøllebranchen har man også mulighed for at blive montør eller servicetekniker, hvilket vil sige, at man er ansat hos en virksomhed, der vedligeholder og reparerer vindmøller. I jobbet som vindmølleoperatør, er man mere udsat for ulykker og skader, da det er et fysisk hårdt arbejde og kræver en masse sikkerhed. For at medarbejderne kan udføre jobbet på bedst mulig vis, er der krav om, at man skal have visse sikkerhedskurser. Disse kurser kaldes GWO kurser. Her får man en basal viden om, hvordan man udfører et sikkert arbejde i højderne. Man får samtidig også værktøjer, så sikkerheden bliver prioriteret i en travl hverdag. På den måde mindsker man muligheder for ulykker og skader hos sig selv, men særligt også hos sine kollegaer.