Skal du planlægge din næste fødselsdagsfest?

Vil du gerne fejre din næste fødselsdag med manér og arrangere en stor fødselsdagsfest? Der er helt sikkert noget virkelig hyggeligt over at samle familie og venner til en stor fest. Men til gengæld kræver det også en del planlægning.

Her får du tips til, hvordan du kommer i gang med at planlægge din fødselsdagsfest.

Beslut hvor din fest skal holdes

Der er ingen fest uden et sted at holde den. Derfor skal du have plads på det som noget af det første. Når først du har styr på det, er det langt lettere at planlægge resten. Du kan holde din fødselsdagsfest rigtig mange steder, så det kommer helt an på dit antal af gæster samt dine krav til stedet.

Du kan holde din fødselsdagsfest i bl.a.:

  • et forsamlingshus

  • et hotel

  • en kro

  • et festtelt i din have

  • i dit hjem

  • m.m.

Der er fordele og ulemper ved alle løsninger, så du skal se på dine krav og prioriteringer, når det kommer til en lokation.

Lav nogle fine invitationer

Når du skal lave invitationer, har du også flere muligheder. Hvis du har mod på at være lidt kreativ, kan du lave dem helt selv med karton, kuglepen, lim, billeder, glimmer m.m. Det er rigtig hyggeligt at modtage en hjemmelavet invitation, men til gengæld er det også noget, der tager lang tid.

Hvis ikke det er invitationer, du har lyst til at bruge en masse tid på, kan du i stedet lave dem online med nogle billeder og tekst. Så får du dem leveret direkte til din postkasse, så de er klar til at blive sendt ud til dine gæster.

Sammensæt en lækker menu

Hvis din fødselsdagsfest er en, hvor der skal serveres mad, er det også en god idé at få styr på det i god tid. Du skal nemlig både finde på en menu, men du skal også finde ud af, hvem der skal tilberede og servere den menu. Vil du selv kaste dig ud i at lave mad? Vil du bestille færdig mad udefra? Vil du hyre et cateringfirma? Hvad der er den rette løsning, afhænger både af dit budget og dine ønsker til din mad.

Når du sammensætter en menu, skal du overveje, hvad du allerhelst vil spise på din fødselsdag. Men det er også en god idé at tænke over, at det skal være noget, som de fleste kan lide.

Overlad det hele til et eventbureau

Hvis du gerne vil holde en stor fødselsdagsfest, men egentlig ikke har lyst eller tid til at bruge en hel masse tid på planlægning, kan du i stedet overlade det hele til nogle andre. Du kan nemlig få hjælp af et eventbureau, der arrangerer netop den slags selskaber.

Et eventbureau står både for at udleje et lokale, pynte op, dække bord, lave mad, stå for underholdning m.m. Det er derfor en rigtig god løsning, hvis du ønsker dig en succesfuld og gennemført fest, men ikke selv har tid eller kreativitet til at stå for det hele.