Stresshåndtering i praksis

Dette indhold er sponsoreret

Arbejdsrelateret stress er vanskeligt at løse på egen hånd. Alle har gavn af forskellige metoder til at håndtere og arbejde med sin stress, og især i stressede situationer. Det er den enkeltes medansvar at håndtere og sige fra overfor stress – især hvis det forekommer på baggrund af arbejde. Her på siden finder du gode råd til at håndtere stress i praksis.

 

Find hjælp

Som udgangpunkt skal det nævnes, at du altid kan søge hjælp til at håndtere stress hos en psykolog. I det tilfælde kan Health24 være behjælpelig med at finde en psykolog i dit nærområde og gør din søgen nemmere og mere overkommelig, da det kan være svært at vælge psykolog blandt et væld af psykologer. Nedenfor finder du fire gode råd, som kan udføres i dagligdagen og som skal hjælpe til at håndtere stress. 

 

Skab overblik over dine arbejdsopgaver

Start altid dagen ud med at skabe et overblik over dine arbejdsopgaver. Gør det klart for dig selv, hvad du skal nå i løbet af dagen og ha’ et realistisk mål for dagen, så du ikke føler dig bagud på noget tidspunkt. Det giver overblik at vide hvilke arbejdsopgaver og møder du har, samt hvordan din arbejdstid fordeler sig. På den måde bliver det mere synligt, om din arbejdstid passer til mængden af opgaver. Ved at have et realistisk indtryk af din tid og opgaver, vil du lettere kunne justere dine egne forventninger til, hvad du kan nå i løbet af en arbejdsdag. 

 

Gør én ting ad gangen

Forsøg altid at gøre én ting ad gangen, så du kun skal have fokus på én opgave og ikke have flere bolde i luften. Gør så vidt muligt opgaven færdig, før du starter en ny, og gem kun den information som skal bruges igen. Unødvendige papirer, mails eller lignende kan ødelægge din koncentration, hvis det hober sig op. 

 

Hold pauser

En pause kan føre til øget energi, hvad enten pausen går med at hente en kop te eller kaffe, eller gå en hurtig tur for at trække frisk luft. Det er individuelt hvordan en pause defineres, da den for nogen kan indebære at besvare mails, som afveksling fra de krævende opgaver. En pause kan også være en snak med en kollega, så tankerne kommer på noget andet.

 

Dybe vejrtrækninger 

Dybe vejrtrækninger har en afstressende effekt. Lige før du starter på en ny opgave eller inden en fremlæggelse, kan du med fordel tage ti dybe vejrtrækninger dybt ned i maven.