Arranger en pyjamasfest for de mindste

Der er få ting, som er lige så hyggeligt som en sleepover eller pyjamasfest. For mange børn er det klangen af slik, sodavand, pudekampe og at være længe oppe. Gør dit barn en tjeneste og arranger en pyjamasfest for dem og deres venner. Her er de vigtigste ting at huske, når du skal begive dig ud i planlægningen.

Det praktiske

Først og fremmest skal alt det praktiske jo være på plads. Hvor, hvornår og hvordan? Arranger pyjamasfesten i en weekend, så nattesøvnen ikke bliver forstyrret i hverdagene. Desuden skal de have et sted at sove. Kan der redes op på et par sofaer og madrasser i stuen, eller er de nødt til at deles op og sove i nogle forskellige rum?

En anden ting der er fuldstændig essentiel til en pyjamasfest er selvfølgelig en pyjamas. Hvis du vil give dit barn en ekstra gave, så lad dem være med til at vælge en sej en af slagsen her: nattøj børn.

Alt det sjove

Når der er styr på formaliteterne, er det tid til den sjove del af planlægningen. Her kan du med fordel inddrage dit barn og gøre det til en fælles aktivitet. Her kan I snakke om, hvad de skal spise, hvad de skal underholdes med, og om de skal have slik og sodavand.

Man kan for eksempel servere hjemmelavet pizza og underholde med film. Det kan også være, børnene gerne vil lege nogle bestemte lege. Hvis det er om sommeren, og det er varmt, kan eftermiddagen eventuelt bruges på en strandtur eller en tur til nærmeste friluftsbad. Spilaften med alverdens bræt- eller videospil er også en mulighed. Det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænserne. Find ud af, hvad der virker bedst for jer, og se om ikke pyjamasfesten bliver en tilbagevendende tradition, som fylder huset med glad børn.