Pak picnickurven og tag på tur i naturen med børnene

Er det tid til at få børnene væk fra skærmen og i stedet ud i det blå? Selvom skærmens farverige og opslugende spil kan trække meget af opmærksomheden fra de små, så har naturen mindst lige så mange oplevelser, hvis ikke flere, som kan konkurrere med computerspillet på børneværelset. Især foråret har mange anledninger til at være fælles om hyggelige opleveler i naturen, for små såvel som store.

Kom tæt på naturen i Rebild

Hvis I er klar på en aktiv dag i naturen, så kunne en tur i området omkring det fine st. Øksø område være en oplagt mulighed. Her venter jer flot natur og specielle områder til svømning i søen, som både voksne og børn kan nyde godt af. En tur i vandet vil helt sikkert være et hit hos børnene, især på en lun og solrig forårsdag.

Pak picnickurven og nyd den i naturen

Efter et dyp i søen kan I trænge til noget lækkert at spise og drikke. I det gode vejr er det oplagt at forberede en picnickurv hjemmefra som I kan nyde i naturen. Frugt, sandwichs og læskende drikke er manges favoritter, men I kan pakke lige præcis dét I allerbedst kan lide hjemmefra, så alle er glade og mætte. På picnicen har I rig mulighed for at suge de smukke omgivelser til jer imens I spiser, men husk at efterlade stedet i samme fine tilstand som da I kom, så kan vi alle sammen nemlig nyde godt af det skønne i lang tid endnu.

Medbring udendørsspil i tasken

Når solen skinner, hvorfor så ikke bringe spillene udenfor? Der findes en lang række medbringelige udendørsspil, som hele familien kan tage del i. De populære spil stigegolf og kongespil er to ud af mange former for hyggelige og aktive spil, som I kan samles om.