Kender du disse tre træningsredskaber? – Det burde du!

Du ved med garanti godt, hvad et løbebånd, en træningsmåtte og et sjippetov er, men ved du, hvad en foam roller er? En slyngetræner? Eller hvad med en sofacykel?

I denne artikel vil vi fortælle dig mere om ovenstående tre træningsredskaber, som det ikke nødvendigvis er alle, som kender til.

Første træningsredskab, som vi vil præsentere dig for, er et, som særligt svømmere kender og benytter, men som os andre næppe har det store kendskab til.

En foam roller

En foam roller er en lang cylinder, typisk i plastik, hvis overflade kan være både glat eller ujævn. Brugeren af foam rolleren laver øvelser på den, hvor udvalgte muskler masseres af cylinderen. Massagen gør, at eventuel ømhed minimeres, så du kan gå nogenlunde normalt, dagen efter du har trænet ben i fitnesscentret.

En foam roller benyttes ikke kun efter end træning, for det kan også være en fordel at tage den i brug inden. Samme massage, som afhjælper ømme muskler, kan nemlig også mindske risikoen for skader under selve træningen.

Til trods for foam rollerens åbenlyse fordele og kvaliteter, er det vores erfaring, at overraskende få kender til træningsredskabet, som langt de fleste ville have gavn af at benytte.

Har du lyst til at prøve en foam roller, kan du finde en oversigt over de bedste her: https://fitnesshelp.dk/foam-roller/

En sofacykel

En sofacykel kan være to ting; enten en cykel som betjenes siddende, eller en pedaltræner, hvis pedaler du ligeledes kan træde i siddende, men som ikke fører dig fra A til B – tværtimod.

Det er sidstnævnte sofacykel, altså pedaltræneren, som vi vil fremhæve her i artiklen.

En voksende del af den danske befolkning tilbringer arbejdstiden siddende, og selvom det kan være komfortabelt, er det ikke godt for folkesundheden.

En sofacykel kan placeres under skrivebordet, hvorefter brugeren kan cykle afsted, imens han/hun sidder komfortabelt på kontorstolen og knokler med sit job.

Det er ikke den mest effektive træning i verden, men netop fordi den kan benyttes i forbindelse med arbejde, eller når du sidder i sofaen derhjemme og ser fjernsyn, er det et genialt træningsredskab.

En slyngetrænger

Slyngetrænere er især kendt i crossfit-miljøet, men du behøver ikke nødvendigvis være typen, som lever af palæo-kost og som elsker at løfte tunge traktordæk i fritiden.

En slyngetræner er to håndtag, som ved hjælp af stropper er forbundet, så de kan hænges op i dørkarme, kroge i loftet eller på ribber. Øvelserne foregår med egen kropsvægt, imens man hiver, trækker og løfter sig op i håndtagene på slyngetræneren.

Der er mange muligheder for øvelser, så du kan få trænet mere eller mindre hele din krop. Træningen er yderst effektiv og i mange tilfælde også sjov.